hvor kan en medarbejder klage over lønforskel

Forskellige indgange afhængigt af hvad medarbeideren ønsker at opnå

En medarbejder med en klage over lønforskel kan i de fleste tilfælde henvende sig til tre steder, og disse tre udelukker ikke hinanden. Internt er der arbejdsgiveren selv, via informationsanmodningen om den gennemsnitlige løn — ofte det første og hurtigste skridt, fordi det allerede lægger tallene på bordet uden behov for en procedure. Uden for organisationen er der Ligebehandlingsnævnet, som afgør sager om ligebehandling og således også om lige løn mellem mænd og kvinder. Og der er domstolen, hvor en tvist om løndisku discriminationen kommer i en juridisk procedure.

Hvilken vej nogen vælger, afhænger ofte af, hvad denne person ønsker: klarhed, en afgørelse eller et tvangsbundet resultat. Ligebehandlingsnævnet behandler klager over ulighed relativt uden barriere og uden omkostningerne ved en retssag, men en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet er ikke tvangsbundet som en domstolskendelse. En medarbejder, der først selv ønsker mere indsigt, spørger ofte internt efter tallene, før en klage indgives eksternt — og hvem der må indgive en sådan anmodning, er beskrevet under hvilke medarbeidere der må indgive en informationsanmodning. Det er også vigtigt, at en medarbejder, der stiller et sådant spørgsmål, ikke bare må behandles anderledes af den grund.

Hvor dette følger fra: Ligebehandlingsloven og Ligebehandlingsnævnets rolle

Ligebehandlingsloven regulerer forbuddet mod løndisku discrimination mellem mænd og kvinder og danner grundlaget for, at Ligebehandlingsnævnet afgør sager; Ligebehandlingsnævnet selv beskriver på sit websted, hvordan en klage over lige løn indgives og behandles. Desuden bestemmer artikel 18 i direktiv (EU) 2023/970, at ved en tvist om løndisku discrimination, flytter bevisbyrden til arbejdsgiveren, så snart medarbeideren har fremsat facts, der kan vække mistanke om diskriminering — en forflytning, der er relevant, når en klage indgives til Ligebehandlingsnævnet eller domstolen, og som behandles nærmere under hvem der skal bevise, at der ikke er løndisku discrimination.