skal jeg offentliggøre lønkloofrapportagen eller holde den intern

Rapportering går til en myndighed, ikke automatisk til webstedet

Lønkløftsrapporteringen er primært beregnet til at rapportere, ikke til at blive offentliggjort som pressemeddelelse. De oplysninger, som rapporteringen skal indeholde — såsom lønforskelle mellem mænd og kvinder pr. kategori — går til den myndighed, der er udpeget til det formål, således at tilsyn er muligt, og arbejdstagere og deres repræsentanter kan anmode om resultatet. Hvorvidt der derudover kommer en forpligtelse til også aktivt at offentliggøre tallene, for eksempel på det egne websted, er et spørgsmål, som den danske gennemførelse af direktivet skal besvare. Aktuelt er det endnu ikke fastlagt, hvordan Danmark vil ordne det.

Det gør dette til et emne at ikke løbe på i mellemtiden: hvad der præcist skal offentliggøres senere, og hvad der kan blive internt, afhænger af de valg, som træffes ved gennemførelsen. Det er dog klart, at selve rapporteringspligten ikke er til diskussion, og at spørgsmålet "offentligt eller ej" er uafhængigt af spørgsmålet fra hvor mange arbejdstagere der skal rapporteres. Arbejdsgivere, der allerede nu tænker over indholdet af rapporteringen, gør klogt i først at fokusere på hvilke oplysninger, der skal være i en lønkløftsrapportering, således at publiceringsformen er et senere trin.

Hvad artikel 9 regulerer og ikke regulerer

Artikel 9 i direktiv (EU) 2023/970 beskriver, hvilke oplysninger rapporteringen skal indeholde, og til hvem de skal stilles til rådighed, men regulerer ikke eksplicit en forpligtelse til offentlig publicering på for eksempel et websted. Hvordan Danmark gennemfører den del af direktivet i nationale regler, står endnu ikke fast; for den aktuelle status for denne gennemførelse er Ministeriet for Beskæftigelse og Arbejdskraftudvikling den rette kilde.