Hvornår er lønsætningskriterier kønsneutrale?

Kriterier, der udelukkende ser på selve arbejdet, er kønsneutrale

Aflønningskriterier er kønsneutrale, når de udelukkende beskriver funktionens indhold — de færdigheder, som de kræver, den indsats, som de medfører, det ansvar, der er forbundet hermed, og de forhold, hvori arbejdet udføres — og ikke, direkte eller indirekte, gør forskel mellem mænd og kvinder. Direkte diskriminering er et kriterium, der eksplicit refererer til køn; det forekommer sjældent i praksis længere. Indirekte diskriminering er et kriterium, der ser neutralt ud, men i praksis primært rammer ét køn, for eksempel at give høj vægt til fysisk styrke i funktioner, hvor det ikke er funktionelt nødvendigt, eller at vægte erfaring tungere end færdighed på en måde, der primært ulemper personer, der vender tilbage til arbejde efter orlov.

I praksis betyder dette, at en funktionsinddeling først kan kaldes kønsneutral, hvis de fire faktorer — færdigheder, indsats, ansvar, arbejdsforhold — vægtes på samme måde for hver funktion, uanset om funktionen traditionelt udfyldes af mænd eller kvinder. Et kriterium som "tilgængelighed i weekenden" kan være objektivt for en funktion, hvor det er nødvendigt, men bliver kontroversielt, så snart det fungerer som et generelt vægtningskriterium, mens det har lidt med funktionens indhold at gøre. At bedømme dette er ikke et spørgsmål om gode intentioner, men om den systematik, hvormed funktioner sammenlignes med hinanden.

Retsgrundlag: artikel 4 i direktivet og Awgb

At aflønning skal baseres på objektive, kønsneutrale kriterier, fremgår af artikel 4, stk. 4, i direktiv (EU) 2023/970, med færdigheder, indsats, ansvar og arbejdsforhold som de fire nævnte faktorer. For danske arbejdsgivere er forbuddet mod at diskriminere på grundlag af køn i aflønningen øvrigt ikke nyt: lighedsloven forbyder allerede dette, uafhængigt af status for det lovforslag, der gennemfører direktivet. Direktivet tilføjer en systematisk prøvelse hertil — funktionsinddeling — men udgangspunktet om, at kriterier ikke direkte eller indirekte må diskriminere, gælder grundlæggende allerede.