Hvad betyder det, at Danmark har udsat fristen for løngennemsigtighed?

Nederland har mistet fristen, men loven er stadig ikke vedtaget

Implementeringsfristen for direktivet løb til 7. juni 2026, og denne dato er overskredet uden at Nederland har implementeret direktivet i national lovgivning. Det lovforslag, der skal regulere dette — Lov om implementering af direktiv om løngennemsigtighed, nummer 36949 — blev indgivet til Andet Kammer den 21. maj 2026, men plenardebat har endnu ikke fundet sted, og der er endnu ikke stemt. Derefter skal Første Kammer også tage stilling til det. Regeringen sigter mod ikrafttrædelse den 1. januar 2027, men så længe loven ikke er vedtaget, gælder forpligtelserne fra lovforslaget endnu ikke for private arbejdsgivere. Der ændrer sig derfor for øjeblikket intet i det, som en almindelig arbejdsgiver lovligt skal gøre.

To nuancer er dog vigtige her. Siden implementeringsfristen udløb, skal dommere forklare national ret så meget som muligt i overensstemmelse med direktivet, og arbejdsgivere i den offentlige og semioffentlige sektor kan under visse omstændigheder allerede være direkte bundet af direktivet — direktivet gælder nemlig ikke direkte mellem en privat arbejdsgiver og en medarbejder, men derimod over for staten selv. Desuden skubbes hele rapporteringskalenderen for Danmark et år fremad i forhold til hvad direktivet selv foreskriver: hvor direktivet for de største arbejdsgivere nævner 2027 som første rapporteringsår, ligger den første danske rapportering for arbejdsgivere med fra 150 medarbejdere først senest den 7. juni 2028, for kalenderåret 2027.

Dokumentation: artikel 34 i direktivet og status for lovforslag 36949

At fristen er overskredet, fremgår af artikel 34 i direktiv (EU) 2023/970, som nævner 7. juni 2026 som implementeringsfristen. At den danske lov endnu ikke findes, og hvilke forpligtelser der derfor endnu ikke gælder, fremgår af status for lovforslag 36949 i Andet Kammer. Den afvigende rapporteringskalender for Danmark fremgår af samme kilde, i sammenhæng med artikel 9, stk. 2 og 3 i direktivet.