Kort svar
Løntransparentireglerne selv foreskriver ingen frist for, inden for hvilken du skal have klassificeret dine funktioner efter objektive, kønnsneutrale kriterier. Der er ingen deadline som ved besvarelse af en informationsanmodning eller indgivelse af en kønsløngaberetning. Gennemløbstiden for selve klassificeringsprocessen afhænger således ikke af loven, men af din organisation: antallet af funktioner, i hvilket omfang funktionerne allerede er beskrevet, og hvor mange mennesker der internt skal have indflydelse. I praksis ser virksomheder med et begrænset antal funktioner og en rimelig ajourført funktionsbog processen afsluttes på få uger. Virksomheder uden funktionsbeskrivelser, med mange skræddersyede funktioner eller med flere lokationer, der hver har deres egen klassificering, skal snarere regne med et par måneder.
Denne forskel er vigtig af to grunde. For det første fordi klassificeringen udgør grundlaget for forpligtelser, der faktisk har en frist, såsom besvarelse af en informationsanmodning eller indsendelse af tal til en rapporteringspligt. For det andet fordi en hastigt gennemført klassificering senere tager mere tid end en klassificering, der er sat op korrekt fra start.
Hvad der bestemmer gennemløbstiden
Den første faktor er udgangssituationen. Hvis du allerede har funktionsbeskrivelser, en funktionsstruktur eller en lønstruktur, der er bygget op på funktionsniveau, er klassificeringen ofte et spørgsmål om omgruppering og kontrol i forhold til kønnsneutrale kriterier. Hvis det grundlag mangler, starter processen med at beskrive funktionerne selv, og det er den del, der kræver mest tid.
Den anden faktor er antallet af funktioner og deres fordeling. Et installationsfirma med tredive medarbejdere og en håndfuld genkendelige funktioner (installatør, planlægger, administrativ medarbejder, leder) gennemløber processen hurtigere end en organisation med mange unikke eller hybride funktioner, hvor det skal afgøres igen og igen, hvilken kategori en funktion falder ind under.
Den tredje faktor er antallet af involverede personer. En klassificering, der udarbejdes af én person og senere kontrolleres, foregår hurtigere end en proces, hvor ledere, HR og eventuelt arbejdsrådet er med til at tænke over klassificeringen. Flere involverede betyder mere diskussion, men også en klassificering, der har bredere opbakning og lettere kommer til diskussion igen, når nogen stiller spørgsmål til den.
Hvor processen bliver stående fast
I praksis bliver klassificeringsprocesser normalt stillet af på tre punkter. Den første er fraværet af entydige kriterier: uden fastlagte, objektive målestokke for, hvad der tæller som ligeværdig arbejde, opstår der diskussion ved hver enkelt funktion, og den diskussion tager mere tid end selve klassificeringen.
Det andet knudepunkt er funktioner, der ikke passer godt ind i en kategori. Grænsetilfælde, såsom en funktion, der delvis er ledende og delvis udførende, kræver et valg, der skal være konsistent med resten af klassificeringen. Hvis man ikke fastslår det valg, skal man senere forklare igen, hvorfor en lignende funktion er klassificeret andre steder.
Det tredje knudepunkt er dokumentation. En klassificering, der kun eksisterer i hovederne på de involverede personer, kan ikke gendannes, hvis nogen går, eller hvis en medarbejder spørger, efter hvilke kriterier klassificeringen er baseret. Det er ikke blot et spørgsmål om omhu; det bestemmer også, hvor hurtigt du kan svare, når der kommer et konkret spørgsmål ind.
Hvad dette betyder for din planlægning
Fordi der ikke gælder en lovpligtig frist, er der rum til at etablere processen omhyggeligt i stedet for under tidspres. Det betyder ikke, at udsættelse er uden konsekvenser: klassificeringen er grundlaget for forpligtelser, som der gælder frist for, og en klassificering, som endnu ikke er gennemført på det tidspunkt, hvor disse forpligtelser bliver gældende, skaber alligevel tidspres. Den, som på i et par spørgsmål ser, hvilke forpligtelser der allerede gælder for egen organisationfår et billede af, hvor meget tid der i praksis stadig er til rådighed, før andre forpligtelser begynder at løbe.
Den måde, hvorpå I etablerer klassificeringen, bestemmer også, hvor reproducerbar og forklarlig den senere er. I vidensdatabasen pr. emne fremgår det, hvilke trin en klassificering omfatter, og hvilke kriterier, der herved anses for objektive og kønsneutrale. Den, som ønsker at vide, hvordan et system strukturerer klassificeringen, og hvilke dokumenter, der hermed opstår, læser dette på siden hvor klassificeringen og de underliggende data kommer fra.
Omkostningerne ved et klassificeringsforløb hænger stærkt sammen med gennemføringstiden: jo flere funktioner og jo mindre dokumentation, der allerede foreligger, jo mere tid og således jo mere arbejde koster det. En oversigt over, hvad det betyder i forskellige situationer, findes på siden med takster pr. situation.
Denne forklaring er deskriptiv og er ikke juridisk rådgivning om Deres specifikke situation. For en vurdering af klassificeringen af Deres egne funktioner, eller af spørgsmålet om en forskel i aflønning er berettiget, er en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed det rette kontaktpunkt.
Ønsker De først at vide, hvor I står? Den gratis quick-scan giver i et par spørgsmål en indikation af, hvilke forpligtelser der gælder for Deres organisation, og hvilke emner, der kræver opmærksomhed.