Det korte svar: reglen om lønkløftssignalet på fem procent ændrer sig ikke i år. Denne regel er allerede inkluderet i direktivteksten og er ikke blevet justeret indholdsligt. Det, der skifter, er antallet af arbejdsgivere, der skal håndtere det. Efterhånden som omstillingsfristen over for medlemsstaterne er udløbet, og de første rapporteringscyklusser er i gang, opstår der for første gang konkrete tal pr. kompensationskategori. Først i det øjeblik, hvor sådan et tal foreligger, kan signalet opstå.
Med andre ord: selve mekanismen er ikke ny, men praksis er det. En arbejdsgiver, der rapporterer for første gang i år, kan i år for første gang se en kategori, hvor forskellen udgør fem procent eller mere og ikke kan tilskrives objektive, kønsneutrale faktorer. For den arbejdsgiver er signalet således helt sikkert noget nyt, selvom reglen har været fastsat i længere tid.
Hvad der ikke ændrer sig i selve reglen
Tærsklen på fem procent, knytningen til en kompensationskategori, og betingelsen om, at forskellen ikke forklares ved objektive faktorer: disse er faste dele af direktivteksten. Den efterfølgende fase ændrer sig heller ikke. Når signalet opstår, følger en periode, hvor arbejdsgiver og arbejdstagerrepræsentanter vurderer kompensationssituationen sammen. Denne periode og dens sigte er fastsat og er ikke blevet justeret i år.
Hvad der også forbliver uændret, er, at et signal i sig selv ikke er en bedømmelse af, om en forskel er berettiget. Det er et resultat af en beregning, der giver anledning til nærmere undersøgelse, ikke en konstatering af en overtrædelse. Den, der blander disse, risikerer at drage konklusioner for tidligt om noget, der stadig skal vurderes.
Hvad der skifter i år
Det, der ændrer sig i år, ligger ikke i reglen, men i timingen. Medlemsstaterne skal have omsat direktivet til national lovgivning, og denne omstillingsfrist er nu udløbet. Det betyder, at forpligtigelserne ikke længere kun eksisterer på europæisk niveau, men findes i national lovgivning, der direkte gælder for arbejdsgivere. For arbejdsgivere, der ligger ved tærsklen på hundrede ansatte eller derover, kommer den første rapportering således tættere på, og med denne rapportering også muligheden for, at et signal opstår.
Om og hvornår det er relevant for jeres organisation, afhænger af den nationale lov, der gælder for jer, og af det tidspunkt, hvor jeres første rapportering skal indsendes. Dette varierer fra medlemsstat til medlemsstat og fra sektor til sektor. På vidensdatabasen pr. emne er det fastlagt pr. emne, hvad der på nuværende tidspunkt er sikkert, og hvad der skal udfyldes landspecifikt.
For hvem det virkelig er relevant i år
Forskydningen rammer især arbejdsgivere, der i år for første gang falder under rapporteringspligten, og arbejdsgivere, der allerede rapporterede, men gennemløber den første fuldstændige cyklus. For mindre arbejdsgivere uden rapporteringspligt ændrer der sig praktisk set ikke meget: for dem forbliver fokus på de forpligtelser, der allerede gælder uden tærskel, såsom løn-/betalingsbånd i en jobannonce og forbuddet mod at spørge en kandidat om hans eller hendes nuværende løn.
Fordi det for mange organisationer stadig er uklart, om, hvornår og i hvilken form rapporteringspligten kommer til at gælde for dem, er det et spørgsmål, der egner sig til en første check, før I bruger tid på det. Med kan I på få spørgsmål se, hvad der allerede gælder, hvad der snart kommer, og hvad der først kommer ved rapportering, uden at det kræver en konto.
Hvad du allerede nu kan forberede
Selv om rapporteringspligten for din organisation endnu ikke er aktuel, er det værdifuldt at vide, hvordan de kategorier, som der skal rapporteres om senere, bliver til. Disse kategorier er baseret på en klassificering af funktioner på objektive, kønsneutrale kriterier, og denne klassificering er uafhængig af tidspunktet for indgivelse af den første rapport. Den, der får denne klassificering i orden i tide, behøver ikke at vente til rapporteringsåret selv for at begynde. Hvordan sådan en klassificering kommer til stand, og hvilke oplysninger der er nødvendige til formålet, er beskrevet på siden om hvordan de underliggende beregninger fungerer.
De seks måneder forbliver uændret
Perioden, der starter, når et signal opstår, er ikke blevet justeret i år og heller ikke forkortet eller forlænget. Hvad der derimod ændrer sig, er at flere arbejdsgivere denne periode for første gang reelt kan møde, simpelt hen fordi der for første gang foreligger et rapporteringstal, som signalet kan anvendes på. For en vurdering af hvad det betyder for din organisation, er en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed fortsat det rigtige sted at henvende sig; payria.eu strukturerer og beregner, men træffer ingen afgørelse om en individuel forskel.
Vil du vide, om og hvornår dette bliver relevant for din organisation? Udfør den gratis hurtigscan, eller gennemse emnerne i videnbanken for at se, hvad der allerede er fastslået, og hvad der endnu skal udfyldes landspecifikt.