Nej, ikke helt. EU-direktivet om løntransparentitet fastlægger et fælles grundlag, der gælder i alle medlemsstater, men det er et direktiv og ikke en forordning. Det betyder, at hvert land selv skal omforme reglerne til national lovgivning, og har derved plads til egne valg. Kernen er den samme overalt, men udformningen er det ikke.
For en arbejdsgiver med medarbejdere eller job-opslag i ét EU-land er denne forskel især teoretisk. For en arbejdsgiver med virksomheder i flere medlemsstater er det konkret: lønspændet i et job-opslag, forbuddet mod at spørge om nuværende løn og arbejdstagerens informationsret gælder alle steder, men de præcise tærskler, sanktionerne og tilsynsmyndigheden kan variere fra land til land.
Et direktiv er ikke en forordning
En EU-forordning gælder direkte i hver medlemsstat uden indgriben fra den nationale lovgiver. Et direktiv fungerer anderledes: det angiver et mål og en minimumsstandard og overlader det til hver medlemsstat, hvordan dette mål nås. Så længe den nationale lov ikke falder under det europæiske minimum, må et land være strengere. Nogle medlemsstater vælger det, andre følger så tæt som muligt den europæiske tekst. Implementeringsfristen er nu udløbet, men ikke hvert land har haft samme hastighed eller samme fortolkning.
Det gør direktivet anderledes end f.eks. privatlivslovgivning, hvor én forordning gælder direkte i hele Unionen. Når det gælder løntransparentitet, læser du således ikke blot den europæiske tekst, men også den nationale lov i hvert land, hvor du er arbejdsgiver. gennemse vidensbanken efter emne giver et overblik over dette, opdelt efter, hvad der er fastsat på europæisk niveau, og hvad der er udfyldt fra land til land.
Hvad der er det samme i hvert EU-land
De grundlæggende forpligtelser, som direktivet foreskriver, gælder uden undtagelse overalt. Et job-opslag skal indeholde et lønspænd, en kandidat må ikke spørges om sin eller hendes nuværende løn, funktionsvurdering skal baseres på kønnsneutrale kriterier, og arbejdstagere får en informationsret om løn inden for deres kategori. Også idéen om en rapporteringspligt fra en bestemt virksomhedsstørrelse og om et signal ved et løn-ulighedstegn af en bestemt størrelse kommer tilbage i hvert land. Dette er de elementer, hvor du uden yderligere efterforskning kan antage, at de gælder, uanset hvilken medlemsstat du opererer i.
Hvor landene derimod kan afvige
Forskellene ligger især i tal og udførelse. Den præcise tærskel for rapporteringspligten kan være lavere fra land til land end udgangspunktet på europæisk niveau. Sanktionerne for ikke at overholde reglerne og hvilken myndighed, der fører tilsyn hermed, bestemmes på nationalt plan og varierer. Også den nøjagtige procedure omkring en informationsanmodning, såsom den form, hvori en arbejdsgiver skal svare, kan være udfyldt lidt forskelligt fra land til land, selvom kernen af retten er fastsat. Derudover kan det tidspunkt, hvor den nationale lov faktisk trådte i kraft, variere fra land til land, hvilket betyder, at en forpligtelse i ét land kan have været gyldig længere end i et andet.
Hvad dette betyder for arbejdsgivere med flere virksomheder
Hvis du kun er arbejdsgiver i Danmark, er den danske omstilling af lovgivningen dit eneste referancepunkt. Har du medarbejdere eller job-opslag i flere EU-lande, er en centraliseret lønpolitik, der er identisk overalt, ikke uden videre tilstrækkelig: grundlaget kan være det samme, men detaljerne er det ikke fra land til land. Det gælder især rapporteringspligttærsklen, tilsynsmyndigheden og sanktionerne.
Af den grund er de landspecifikke forskelle netop den del, hvor strukturering tillføjer værdi: ikke ved at afgøre, hvilket forskel er berettiget, men ved at gøre det klart, hvilken forpligtelse der gælder i hvilket land på hvilket tidspunkt. I payria.eu-abonnementet er disse landspecifikke blokke inkluderet sammen med funktionsinddelingen og rapporteringsmodulet; via se abonnementets opbygning kan du se, hvad der er inkluderet. Hvordan denne information samles, og hvad den er baseret på, er forklaret på arbejdsmetoden bag videnbasen.
Vil du først vide, om din organisation overhovedet falder under rapporteringspligten, og i hvilket land det præcist gælder? få en indikation i et par spørgsmål er gratis og uforpligtende, og viser, hvilke forpligtelser der er relevante for din situation, før du ser på de landspecifikke detaljer.