Hvis du ikke indleverer rapporten om lønforskelle, indleverer den ufuldstændig eller indleverer den for sent, bliver forpligtelsen ved med at bestå: den bortfalder ikke på grund af forsømmelse. Hvad der derefter sker, afhænger af, hvordan den pågældende medlemsstat har organiseret tilsyn og håndhævelse, og det er udarbejdet forskelligt fra land til land. Det, der dog findes i forordningen selv, er, at rapporteringsforpligtelsen er en tilbagevendende forpligtelse, knyttet til antallet af medarbejdere og til de kalendere, der hører til det.
Essensen er således: der er ingen fast, ensartet sanktion, der er den samme overalt. For de præcise konsekvenser i din situation er lovteksten fra din medlemsstat eller den kompetente tilsynsmyndighed det rigtige sted at søge, ikke en almindelig artikel. Hvad denne artikel dog gør, er at beskrive, hvilke skridt der typisk følger, når en rapport udebliver, og hvad du allerede kan vide herom.
Hvad der ændres, når fristen udløber
Rapporteringsforpligtelsen gælder for arbejdsgivere med hundrede eller flere medarbejdere og er knyttet til de to kalendere, som forordningen anvender: én til indlevering af data, én til den faktiske rapportering. Når en frist udløber, forsvinder forpligtelsen ikke i baggrunden. Den næste cyklus kører blot videre, og forsinkelsen fra den foregående periode er der stadig. Det betyder i praksis, at en glemt rapport kan blive opsummeret: den, der springer en periode over, skal ofte give regnskab for den periode, som blev udladt, i næste runde.
Desuden fungerer rapporteringen ikke uafhængigt af de øvrige forpligtelser. En arbejdsgiver, der ikke rapporterer, har typisk heller ikke den underliggende funktionsklassifikation og dataene pr. lønkategori i orden. Det påvirker flere forpligtelser på én gang, ikke kun rapporteringen selv.
Hvem der bemærker det, og hvornår
En rapport, der udebliver, er først og fremmest et spørgsmål mellem arbejdsgiver og tilsynsmyndighed, men ikke udelukkende. Medarbejdere og deres repræsentanter har ret til visse oplysninger om løn i henhold til forordningen, og en rapport, der ikke findes, er også en rapport, de ikke kan anmode om. Det kan give anledning til spørgsmål, selv hvis der ikke indgives en formel anmodning. Hvis du har behov for at få et fuldstændigt overblik over, hvad der allerede er ordnet, og hvad der stadig skal ordnes, finder du en oversigt i videnbanken med forpligtelserne på rad og række.
Også intern kontrol spiller en rolle: en virksomhedsråd eller personalrepræsentation kan anmode om de underliggende tal uafhængigt af, hvad tilsynsmyndigheden gør. En rapport, der mangler, er derefter svær at forklare uden, at der straks er en vurdering knyttet til lønforskellene selv — og denne vurdering er klart ikke Payrias opgave, og heller ikke denne artikels.
Hvad der typisk følger, og hvad der ikke er fastslået
Tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne har egne bemyndigelser til at anmode om supplerende oplysninger, til at fastsætte en frist for afhjælpning eller til at træffe andre skridt, der er fastsat i den nationale gennemførelseslovgivning. Hvilke skridt det er præcis, hvilke frister der hører til det, og om der er økonomiske konsekvenser forbundet med det, er ikke beskrevet i selve forordningen på en måde, der er den samme for hvert land. Det er således ikke et spørgsmål, som denne artikel kan besvare uden at gætte, og det gør vi ikke.
Det, der dog er at sige: jo længere en rapport udebliver, desto flere perioder skal indhentes, og jo større er chancen for, at den underliggende funktionsklassifikation heller ikke længere stemmer overens med den aktuelle situation. Det gør det typisk mere kompliceret at indhente bagefterskud end at gøre det til tiden.
Hvad du allerede nu kan ordne
Om det fremgår, hvorvidt indberetningspligten gælder for jeres organisation, afhænger af antallet af medarbejdere og af, hvordan det antal opgøres. Det kan kontrolleres på få minutter via pligttjekket med en indikation for jeres situation. Hvis pligten gælder, er det praktisk ikke at tage funktionsinddelingen og dataindsamlingen op kort før kalenderfristen, men at begynde længe i forvejen — netop fordi en glemt periode hober sig op.
Hyppigt stillede spørgsmål om, hvad der falder ind under og hvad der ikke falder ind under indberetningspligten, og hvordan de to kalendere forholder sig til hinanden, er samlet på siden med hyppigt stillede spørgsmål om løngennemsigtighhedsreglerne. For organisationer, der ønsker at anvende beregningsmodulet og de tilhørende skabeloner, findes der på priser og hvad det omfatter oplysninger om, hvad der skal til.
Ønsker I først blot at få at vide, hvor I står, uden forpligtelser? Quick-scan'en er gratis og kan gennemføres uden konto og giver en indikation af, hvad der allerede gælder for jeres organisation, og hvad der endnu skal opbygges.