I kan grundlæggende selv fastlægge de kønsligt neutrale kriterier for jeres funktionsinddeling. Der er ingen krav om at få det gjort af en ekstern rådgiver, og for en virksomhed med et overskueligt antal funktioner handler det på papiret om at navngive faktorer og anvende dem konsekvent. Der, hvor det i praksis stopper, er ikke selve opstillingen, men at kunne påvise, at kriterierne virkelig er kønsligt neutrale, og at de er blevet brugt på samme måde for alle funktioner.
Kønsligt neutrale kriterier betyder, at de egenskaber, som I værdsætter funktioner efter, er uafhængige af, hvem der udfører funktionen. Almindelige faktorer i funktionsvurdering er viden og færdigheder, ansvar, indsats og arbejdsforhold. Det er ikke opfundne begreber, men de byggesten, som vender tilbage i næsten ethvert funktionsvurderingssystem. Spørgsmålet er ikke, om I nævner disse faktorer, men om vægtningen af dem ikke tilfældigvis virker til fordel for funktioner, der hovedsageligt besættes af det ene køn.
Hvad det betyder at gøre det selv i praksis
At gøre det selv betyder, at I anvender de samme faktorer for hver funktion, nedskriver vægtningen skriftligt, og kan forklare denne vægtning uden at ty til "sådan gør vi det her altid". Sidstnævnte er præcis det, der ofte går galt: kriterier, der engang er vokset frem intuitivt, viser sig ved kontrol ikke at være konsekvent anvendt overalt. En installationsbedrift, der tillægger fysisk indsats stor vægt ved tekniske funktioner, men næsten slet ikke ved administrative funktioner, skal kunne forklare, hvorfor denne vægtning er objektivt begrundet, og ikke tilfældigvis falder sammen med en kønsopdeling.
Det andet praktiske krav er sporbarhed. Så snart en medarbejder indgiver en informationsanmodning, eller så snart rapporteringspligten kommer ind i billedet, skal I kunne påvise, på hvilket grundlag funktioner er blevet betegnet som ligeværdige. Det er ikke et øjebliksbillede, men et dokument, som I skal kunne opdatere, hvis funktioner ændrer sig. Den, der fører dette i et regneark, som kun vedkommende kender, løber risiko for, at underbygningen ikke ligger klar eller fuldstændig, når der anmodes om det.
Hvor det selv at gøre det har grænser
Grænsen mellem at gøre det selv og at outsource handler ikke om, hvad der er tilladt, men om, hvorvidt I kan opretholde det systematisk på alle funktioner, afdelinger og fremtidige tilpasninger. Med en håndfuld funktioner er det overskueligt. Så snart antallet af funktioner vokser, eller så snart funktioner skal sammenlignes i forskellige lande, bliver risikoen større for, at kriterierne ubevidst begynder at variere mellem afdelinger eller lokationer. Det er øjeblikket, hvor et struktureret system gør forskel: ikke fordi det træffer domme over, om en forskel er berettiget, men fordi det konsekvent anvender de samme kriterier og dokumenterer, hvem der gjorde, hvad og hvornår.
Det er også vigtigt at forstå, hvad det selv at gøre ikke løser. Om en aflønningsforskel mellem ligeværdige funktioner er berettiget, er ikke et spørgsmål, som en kriterieliste besvarer — det er en vurdering, der påhviler jer, jeres juridiske rådgiver eller den kompetente tilsynsmyndighed. Et system, hvad enten det er selvfremstillet eller understøttet, strukturerer og dokumenterer; det træffer ingen domme. I videnbanken med forklaringer pr. emne finder I, hvordan funktionsvurdering forholder sig til rapporteringspligten og informationsretten, så I får et mere fuldstændigt billede af, hvad der efterfølgende er nødvendigt.
Hvordan I bestemmer, hvad der fungerer for jeres situation
Valget mellem at gøre det selv og at outsource afhænger primært af antallet af stillinger, forventningen om, at disse stillinger ændres, og spørgsmålet om, hvorvidt du allerede sammenligner på tværs af EU-lande. En lille, stabil organisation med få stillingskategorier kan fastlægge kriterierne fint selv, forudsat at det sker skriftligt og konsekvent. Så snart antallet af stillinger, lokationer eller klassifikationer stiger, bliver det mere attraktivt at få kriterierne struktureret i et fast system, ikke mindst for at undgå, at begrundelsen bliver fortolket forskelligt af forskellige medarbejdere.
Via plightchecken, der præciserer din situation på få spørgsmål, kan du se, hvilke forpligtelser der allerede gælder for dit firma, og hvilke først gælder ved et større antal medarbejdere. På siden om, hvor vores oplysninger stammer fra kan du se, hvordan vi holder kriterier og klassifikationer sporbare tilbage til den officielle tekst, og på oversigten over, hvad systemet omkring stillingklassifikation koster kan du se, hvad der ændres, hvis du ikke længere ønsker at vedligeholde dokumentationen selv.
Er du i tvivl om, hvorvidt dine nuværende kriterier er fastlagt konsekvent nok, så start med den gratis pliktcheck. Den giver dig på få minutter en indikation af, hvor du står, uden at du skal oprette en konto.